Kommende beboer
Når du flytter ind på Bøgegården forventes det, at du deltager i de individuelle og fælles opgaver, der er. Det er en god måde at komme ind i huset på, og vi lærer hinanden bedre at kende. Du får tilknyttet en kontaktperson, som er ansvarlig for, at I en gang om ugen har tid til at have samtale. Du vil opdage, at livet på Bøgegården på mange måder opleves som at leve i en familie – en rar familie, hvor der er tryghed og ro til at kunne og turde udvikle sig.
Du får lavet et ugeskema, og får opgaver fra starten – støtten gives i forhold til hvilket behov du har. Vores opgave er, at du bliver tilpas udfordret – hverken for meget eller for lidt. Udgangspunktet er, at du skal deltage i tilberedelse af 1 x morgenmad, 1 x frokost og 1 x aftensmad til huset.
Vi spiser morgenmad kl. 8.30 hver morgen, frokost kl. 12.15 og aftensmad kl. ca. 18.
Om formiddagen laver beboerne forskellige ting – tager sig af hestene, nogen tager i praktik, skole eller motion, lægebesøg, møder og så videre.
Tirsdag og fredag har vi fælles rengøring af vores hyggelige gamle hus – vi kan godt lide, at bo pænt og hyggeligt. Kl. 13 går personalet til en halv times pause.
Eftermiddagen går med forskellige aktiviteter, terapi og samtale med din kontaktperson. Aftenen kan gå med at se tv sammen , tage et spil, en tur i storcenteret, lave krea og så videre. Andre har brug for fred og ro og bliver på værelset.
Week-enden planlægges på beboermøde om onsdagen – nogen tager afsted i week-enden, og de der bliver finder ud af, hvad de skal. Nogen gange er der fastlagt aktivitet på forhånd.
Vi tager på sommerferie – afhængigt af beboere. Derudover planlægges en del småture – som regel efter ønsker fra beboerne.
Heste og andre dyr: Vores 3 islænderheste hedder Thorleif, Vidar og Hommer. Udover heste har vi to katte Otto og Mille .
Beboernes mening om Piledammen
Kontakt Piledammen
Telefon - Hovednummer
+45 3025 3701
Telefon - Forstander Trine Raben
+45 3025 3904
piledammen@piledammen.dk
Adresse
Piledamsvej 7-11, 6000 Kolding
© 2026 / Bøgegården ApS / All rights reserved / Cookie- og privatlivspolitik